Bob Dylan og mig – Stefan Borum på Keyboard og kor, og jeg er guitarist og historiefortæller til fuldt hus i biblioteket i Odder i går. Børnebogsafdelingen er fyldt af et skønt engageret publikum, som sang med på flere af sangene. De lyttede til fortællinger om Bob Dylan.
Om hvordan jeg hørte hans ‘Blowing in the wind’ første gang, og der besluttede at jeg simpelthen måtte lære at spille guitar. Men også hvordan andre kunstnere dukkede op i min verden. Dengang i Fona i slutningen af 60’erne, hvor jeg hørte Beatles ‘All you need is love’- første gang. Trompeter, kor – ja et maleri.
Eller Dylans ‘All along the watchtower’ – i Jimi Hendrixs udgave.
Min skolekammerat Susanne og jeg havde sneget os ind på hendes storebrors værelse. På væggen hang et billede af Jimi Hendrix med pandebånd, ruskindsjakke med lange frynser og den venstrehåndede Stratocaster – guitar. Vi var ret sikre på at broderen ikke ville komme hjem foreløbig. Susanne trak tilbage i grammafonarmen, pladen begyndte at dreje rundt. Pickuppen kom ned i pladerillen. Ud af højtalerne kom nu den smukke forvrængede bluesguitar og Jimi Hendrixs stemme. Noget nyt og vildt dukkede op i min horisont, som gik lige i hjertet på mig.
Dansktoppen med Jørn Hjorting, som indtil da havde været mit primære musikinput, skulle fra nu suppleres med noget helt andet, det var helt sikkert.
Seneste kommentarer